"The Bone Clocks" af David Mitchell

”The Bone Clocks” af David Mitchell, forlag Sceptre – Hodder & Stoughton, 2014. Stjerner: 4/5.

”One drowsy summer´s day in 1984, teenage runaway Holy Sykes encounters a strange woman who offers a small kindness in exchange for “asylum”. Decades will pass before Holly understands exactly what sort of asylum the woman was seeking . . .”

”The Bone Clocks” handler om den unge teenager Holly Sykes som, i en alder af 15 år i England i 1984, løber hjemmefra for at bo sammen med sin ældre kæreste. Tingene går ikke som forventet, og stemmer som hun kunne høre som barn, begynder at få stor betydning for hende. Herfra bliver hun involveret i mystik samt indblandet i en krig mellem to grupper af mennesker, som helliger sit liv til udødelighed.

”The Bone Clocks” omhandler udødelighed, tiden men ikke mindst livet, kærlighed og hvordan at vi som mennesker kan påvirke hinanden gennem livet.

”What is born must one day die. So says the contract of life, yes? I am here to tell you, however, that in rare instances this iron clause may be … rewritten.”

”The Bone Clocks” er opdelt i seks fortællinger, i seks forskellige tidsperioder der kører kronologisk. Hver fortælling følger hovedpersonen Holly Sykes, og Holly optræder selv som fortæller i to af afsnittene. Fortællingerne har den sammenhæng, at alle personerne på en eller anden måde har en relation til Holly Sykes.  

David Mitchell har formået at skabe en historie som starter et sted, i England i 80´erne, og så strække den ud og snørkle den i forskellige retninger og tider, og stadig formå at have en rød tråd. Der er nemlig mange historier i én historie. Selvom ”The Bone Clocks” på sin vis er en almindelig fortælling, så får Mitchell alligevel viklet læseren ind i et univers fyldt med mystik og overtro.

“People are icebergs, with just a bit you can see and loads you can’t.” 

Da fortællingerne breder sig over en lang tidsperiode, har Mitchell, på trods af brug af overnaturlige elementer, inddraget historie og fakta, til at kunne beskrive og tegne de forskellige tider. Dette gør han rigtig godt og han inddrager nogle af de mest centrale emner i tiden. Han beskriver blandt andet tilstanden i England i 80´erne, fortæller om en krigsjournalist som er udstationeret i krigen i Irak, og behandler til sidst også emner til fremtiden som de globale ændringer.

Mitchells specielle skrivestil med mange forskellige karakterer og forløb, havde meget forskellig effekt på mig under min læsning. Jeg kom til at holde meget af afsnittet med krigsjournalisten, som var meget emotionelt, samtidig med at jeg røg mere ud af læsningen, da det handlede om en forfatter.

På trods af de mange retninger som Mitchell lægger ud, bliver læsningen ikke forvirrende. Visse personer går igen, og Holly bliver samtidig ældre jo længere man læser, hvilket skaber en form for ramme. Der bliver undervejs lagt spor ud, som man med tiden får kædet sammen, hvilket giver  mening i sidste ende.

”The Bone Clocks” er den første bog som jeg læser af David Mitchell, og jeg er glad for at have fundet kendskab til sådan en unik forfatter. På trods af at det er den eneste bog som jeg har læst af Mitchell, vil jeg stadig påstå at den er let at læse, idet at fortællingerne følger hinanden og er i samme univers. Jeg vil samtidig anbefale at man med fordel kan gå ind til denne bog uden at vide alt for meget om historien, da det giver en rigtig god læseoplevelse og overrasker.